Liebhaver nybyg
Se, hvad vi kan hjælpe med nedenfor.
For Arensbach Entreprise A/S handler liebhaver nybyg om at opføre unikke boliger med fokus på godt håndværk, æstetik og smukke detaljer. Vi bygger eksklusive hjem, hvor kvalitet, arkitektur og funktionalitet går op i en højere enhed.
Hvad er liebhaver nybyg?
Liebhaver nybyg er boliger, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Materialevalg, design og håndværk spiller sammen og skaber en unik helhed. Det er eksklusive byggerier, hvor alle løsninger er gennemtænkte, originale og æstetiske.
Denne type nybyg bliver skabt på baggrund af individuelle løsninger, der formes af bygherres personlige stil og ønsker, men med respekt for boligens omgivelser. Resultatet bliver et inspirerende og harmonisk helhedsudtryk. Hos Arensbach har vi stor erfaring med renovering og ombygning af eksisterende boliger, men vi kan også fungere som total- eller hovedentreprise på nybyggerprojekter. I nogle tilfælde er der omstændigheder, der gør nybyggeri til den mest hensigtsmæssige løsning. Her fokuserer vi på at opføre originale, nybyggede boliger med samme tilgang som kendetegner vores renoverings- og ombygningsprojekter: omhyggeligt håndværk og gennemtænkte løsninger.
Materialer og kvalitet i liebhaverboliger
Vi vil gerne bygge nye boliger, der bidrager med noget unikt og inspirerende, som samtidigt har en lang holdbarhed. Liebhaverboliger skabes i krydsfeltet mellem kvalitet, design og eksklusivitet. Det kan både være innovative boliger med nye moderne løsninger eller boliger med fokus på æstetiske, klassiske og tidløse løsninger. Fælles for dem begge er at det er kompromisløse boliger med et fantastisk helhedsindtryk.
Materiale- og designvalg varierer efter hvilken stil I, som bygherre, stræber efter. Fælles for dem er brugen af nøje udvalgte materialer, som specifikke træsorter eller messingdetaljer, der skaber en rød tråd gennem hele boligen. Hos Arensbach Entreprise A/S rådgiver vi jer gennem hele processen, så I kan træffe funktionelle og kvalitetsbevidste valg, der passer til netop jeres liebhaver nybyg.
Hvor skal jeg begynde?
Går I med drømmen om at opføre en liebhaverbolig, er det vigtigt at have en erfaren samarbejdspartner fra start. Hos Arensbach hjælper vi jer med at omsætte idéer og ambitioner til et gennemtænkt og realistisk liebhaver nybyg-projekt.
Et liebhaver nybyg-projekt begynder med at finde den rette arkitekt til at designe og tegne jeres kommende hjem. I er naturligvis velkomne til selv at vælge en arkitekt, men I kan også kontakte os, så anbefaler vi en, som vi har godt kendskab til.
Vi anbefaler, at arkitekten udarbejder det arkitektoniske design og de overordnede tegninger, hvorefter vi overtager arbejdet med den byggetekniske beskrivelse og udbuddet. Denne tilgang kalder vi ”entreprenørudbud”. Ved at anvende ”entreprenørudbud” sikrer vi, at løsningerne er gennemtænkte, realistiske og udført i den kvalitet, der forventes i et liebhaver nybyggeri.
Denne tilgang giver jer, som bygherre, en væsentlig fordel, da vi påtager os det fulde ansvar for vores egne beskrivelser og løsninger, hvis I vælger at bygge med os. Det er en tryghedsskabende løsning, som ikke mange entreprenører tilbyder.
I kan læse mere om ”entreprenørudbud” i vores byggevejledning.
(Indsæt knap der downloader byggevejledning med teksten ”Hent vores byggevejledning”)
Arensbach Entreprise A/S som total- eller hovedentreprise
Hos Arensbach har vi erfaring med opførelse af liebhaver nybyg. Som total- eller hovedentreprise på jeres byggeproces vil vi rådgive jer gennem hele processen med et fokus på vores tre grundværdier: ordentlighed, omhyggeligt håndværk og overholdelse af aftaler. På den måde sikrer vi et forløb, hvor jeres ambitioner bliver omsat til virkelighed, og hvor resultatet er en unik bolig, skabt til at holde de næste mange generationer.
Vi er interesseret i at skabe kvalitetshåndværk, samtidig med at gøre byggeprocessen så nem og tryg for jer som bygherrer.