Facaderenovering i Aarhus og omegn
Arensbach er det oplagte valg til facaderenovering i Aarhus
Bor du i Aarhus eller omegn, og har du brug for at få renoveret din facade, er Arensbach Entreprise A/S den rette samarbejdspartner for dig. Vi har mange års erfaring med både murer- og tømrerarbejde, og en af vores spidskompetencer er renovering og totalrenovering af ældre bygninger, herunder renovering af facade. Vi kan både fungere som fag-, hoved- og totalentreprenør på byggeopgaver i alle størrelser, og vi bygger primært for private kunder, der har brug for hjælp til at sætte deres bolig i stand.
Når du vælger Arensbach til facaderenovering, kan du være sikker på, at vi lever op til vores tre værdier: Ordentlighed, overholdelse af aftaler og omhyggeligt håndværk. For os betyder det, at vi kan vores kram, og vi agerer professionelt, venligt og respektfuldt overfor vores kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden.
Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en facaderenovering i eller omkring Aarhus, er du velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular. Her kan du indtaste oplysninger om, hvad du har af ønsker til din facaderenovering, hvornår du gerne vil i gang, og hvad du har af forventninger til budget. Du er også altid velkommen til at ringe til os eller sende en mail.
Hvorfor er renovering af facade vigtigt?
En facaderenovering har to formål – det ene er at få huset til at se pænere ud, og det andet er at beskytte huset bedre mod vind og vejr, enten med en tæt eller efterisoleret facade. Hos Arensbach Entreprise A/S kan vi rådgive dig om, hvilken type overfladebehandling, der passer bedst til dit hus og hvordan vi kan forbedre husets indeklima i forbindelse med facaderenoveringen.
Facaden afgør førstehåndsindtrykket af dit hjem
Husets facade er det allerførste, man ser, og derfor er den helt afgørende for, hvilket førstehåndsindtryk, dit hus efterlader. Hvis facaden har ødelagte fuger, afskallet maling eller revnet puds, får det huset til at fremstå gammelt, slidt og i dårlig stand – også selvom resten af huset er velholdt.
En facaderenovering kan gøre en verden til forskel for et hus med en trist facade. Står murværket bart med revner og huller i fuger eller mursten, kan en omfugning få huset til at fremstå som nyt igen. Et friskt lag puds på en afskallet facade kan på samme måde pifte facaden op, så den står knivskarpt. Vil du give dit hus et helt nyt udtryk, kan du også vælge en anden overfladebehandling, end huset i forvejen har. Du vil blive forbløffet over, hvor anderledes huset vil komme til at se ud, hvis du for eksempel vælger at pudse et bart murværk.
På den måde kan en facaderenovering helt ændre førstehåndsindtrykket af dit hjem – uanset om du vil bevare facadens overflade eller give huset et helt nyt udseende. Hos Arensbach er vi den oplagte samarbejdspartner til sådan en byggeopgave, da renovering og restaurering af især ældre bygninger er en af vores spidskompetencer.
En facaderenovering kan forbedre indeklimaet i dit hjem
Indeklimaet i dit hjem har stor betydning for dit velbefindende. Dårligt indeklima kan give symptomer som hovedpine, træthed eller irritation i luftvejene. Og hvis det dårlige indeklima skyldes råd og skimmel i facaden, kan det resultere i, at man udvikler astma. Derfor er det vigtigt at prioritere udbedringen af et dårligt indeklima, og en facaderenovering kan være et skridt i den rigtige retning.
En slidt og utæt facade, hvor isoleringen måske ikke er i top, kan nemlig skabe et dårligt indeklima i huset, fordi bygningen får sværere ved at ånde. Mere konkret vil det sige, at husets facade skal være i stand til at transportere fugt indefra, gennem facaden og ud i den friske luft, uden at fugten sætter sig som råd eller skimmel, og uden at temperaturen indenfor påvirkes. En renovering kan gøre facaden i stand til netop dette – for eksempel ved at skabe bedre isolering, eller ved at vælge diffusionsåbne materialer til pudsning eller tyndpudsning.
Arensbachs erfarne byggekonstruktører kan hjælpe dig med at vurdere, om det er facaden, der er skyld i husets dårlige indeklima, eller om det i stedet er taget, kælderen eller noget helt tredje, der trænger til en renovering. Kontakt os i dag, og få hjælp til dit byggeri.
Hvordan foregår en facaderenovering?
Klargøring af facaden forud for overfladebehandling
Inden vi går i gang med at renovere din facade, skal ydervæggene klargøres. Det gør vi ofte med en sandblæsning, og i mange tilfælde vil det også være relevant at forbedre isoleringen af facaden i forbindelse med renoveringen. Du kan læse mere om, hvad det indebærer herunder.
Klargøring af facade med sandblæsning
Sandblæsning sørger for, at facaden er helt renset for rester af maling, snavs, puds, kalk, rust, alger og lignende. Det er ikke altid nødvendigt med en sandblæsning, men ved facader med mange rester af gamle overfladebehandlinger, vil det få den nye overfladebehandling til at hæfte sig bedre fast, så facaderenoveringen holder længere og ser bedre ud.
Der findes to typer sandblæsning, henholdsvis tør og våd sandblæsning. Valget mellem den ene eller den anden behandling afhænger af, hvad din nuværende facade består af. Vælger du at hyre Arensbach Entreprise A/S til din facaderenovering, hjælper vores bygningskonstruktør med at afgøre, hvilken type sandblæsning, der passer til dit hus’ facade.
Forbedring af facadens isolering
Hvis du bor i et hus, hvor der er udfordringer med træk, kulde, fugt eller skimmel, kan det være relevant at forbedre isoleringen i forbindelse med en facaderenovering. Der findes mange forskellige metoder til facadeisolering, herunder hulmursisolering og indvendig eller udvendig efterisolering.
Hvad der bedst egner sig til dit hus, kommer meget an på, hvordan facaden er bygget op, og hvordan huset ser ud rent arkitektonisk. I samarbejde med vores dygtige bygningskonstruktører hjælper vi dig med at finde den mest optimale og fugtteknisk sikre løsning.
Valg af overfladebehandling ved facaderenovering
Måden, hvorpå man vælger at renovere en facade, har afgørende betydning for husets udtryk. Valget af overfladebehandling afhænger selvfølgelig af, hvad facaden er lavet af, men det har også betydning, hvordan huset rent arkitektonisk ser ud. Derfor er det en god idé at tage vores erfarne murere og bygningskonstruktører med på råd, når du vælger overfladebehandling. Så kan vi sammen finde en løsning, der både passer til husets stil og dine ønsker.
Overfladebehandlingen afhænger af facadens materiale
I Danmark er de fleste helårshuse bygget af mursten, men der findes også en del huse lavet af fibercementplader, beton- eller gasbetonblokke. Træ er ikke så udbredt et materiale til at bygge helårshuse i dag, men der findes en del danske sommerhuse, hvor facaden udelukkende består af træværk.
Ved facaderenovering af et træhus består byggeopgaven ofte af at udskifte træbjælker inficeret med råd og skimmel. Derefter får træet en behandling, der forebygger alger, snavs, råd og skimmel. Valget af behandling afhænger af træsorten, som huset er bygget af. Du kan også vælge at friske husets udtryk op med en anden træsort eller profil på din træbeklædning. Hvis du bor du i et træhus, der trænger til en facaderenovering, kræver det en tømrer. Hos Arensbach Entreprise A/S har vi også mange års erfaring med tømrerarbejde − læs mere om reparation og vedligehold af træværk.
Bor du i et murstenshus, kan du ved en facaderenovering enten bevare den rå murstensmur og blot reparere fugerne, eller du kan give facaden et helt nyt udseende ved at pudse, filtse, vandskure og/eller kalke murværket. Er dit hus bygget af beton- eller gasbetonblokke, kan du vælge at give dem en overfladebehandling som kalkning eller puds, afhængig af, hvor synlige, du ønsker, blokkene skal være. I et hus beklædt med fibercementplader vil der sjældent være behov for facaderenovering, da de er nemme at vedligeholde, så længe du sørger for at rense facaden for snavs og alger samt årligt kontrollerer, at pladerne fortsat er skruet ordentligt fast. Ved renovering kan pladerne let udskiftes, og den bagvedliggende konstruktion kan kontrolleres for råd.
Hos Arensbach Entreprise A/S har vi erfarne fagfolk, der kan rådgive dig om, hvilken slags overfladebehandling, der passer bedst til facaderenoveringen af dit hus – uanset om det er bygget af mursten, fibercementplader, træ eller beton.
Typer af overfladebehandling
Renovering af facade ved hjælp af omfugning
Kan bruges på facader bygget af: Mursten.
Det er meget vigtigt at vedligeholde mørtelfugerne i facader bygget af mursten, da de har betydning for murværkets tæthed og holdbarhed. Murværket kan risikere at blive udsat for forskellige typer af skader, for eksempel udvaskede og forvitrede fuger, huller efter murbier og andre insekter, revner i mørtelfugen, frostsprængninger, sætningsrevner eller flækkede mursten. Uanset hvilken type skade, der er tale om, er det vigtigt at få en professionel murer til at vurdere, hvordan skaden kan udbedres.
Renovering af facade med dækkende puds
Kan bruges på facader bygget af: Mursten, beton- eller gasbetonblokke.
Modsat ved kalkning, filtsning, berapning, sækkeskuring og vandskuring giver fulddækkende pudsning en helt glat og ensartet overflade, hvor man ikke længere kan se konturerne af facadens byggesten. Overfladebehandlingen vælges ofte af æstetiske årsager, men kan også være et godt valg, hvis ydervæggen har fået skader i fugerne eller stenene. Puds kan kun hæfte på vægge, der ikke har fået andre typer af overfladebehandling, for eksempel maling. Hvis der er malet direkte på din facade, er det ofte nødvendigt at fjerne al malingen, før facaden kan pudses.
Ved dækkende puds kan du vælge at få armeringsnet indlagt i pudsen, hvilket giver en ekstra stærk og vedligeholdelsesfri facade. Ydermere kan vi tilbyde at pudse med indfarvede mørtler, som skaber flotte nuancer i facaden. Hvis du ønsker at facaden skal være helt ensfarvet, er det nødvendigt at male den efterfølgende – husk at spørge os til råds for at finde den korrekte maling, hvis du vælger at male selv.
Renovering af facade ved hjælp af kalkning
Kan bruges på facader behandlet med: Pudsning, filtsning eller berapning – helst med rene kalkmørtler.
Kalkning er en traditionsrig overfladebehandling, der har været brugt i årtusinder. Mange gamle kirker, møller, bindingsværkshuse, bondegårde og herregårde rundt omkring i landet har kalkede facader. Overfladebehandlingen vælges typisk på grund af dens holdbarhed, diffusionsåbenhed og klassiske udtryk. Behandlingen foregår ved, at overfladen først forvandes, og derefter påstryges kalken ved hjælp af lodrette, parallelle strøg med en kalkkost.
Dagen efter overstryges den nykalkede facade med kalkvand for at give en ekstrastærk overflade, der ikke smitter af. Kalkede huse er traditionelt set hvide, men kalken kan tilsættes farvepigmenter, hvis der ønskes et andet udtryk. Hos Arensbach Entreprise A/S har vi renoveret mange ældre og bevaringsværdige huse, så vi har helt styr på gamle og traditionsrige murermetoder som kalkning.
Renovering af facade med tyndpuds vha. filtsning
Kan bruges på facader bygget af: Mursten, beton- eller gasbetonblokke.
Filtsning er en teknik til at påføre tyndpuds, hvor mørtlen lægges i så tyndt et lag som overhovedet muligt. Derefter bearbejdes overfalden med et såkaldt filtsebræt i roterende bevægelser. Det giver facaden et meget karakteristisk udtryk med svage aftegninger af cirkulære strøg fra mørtlen, og man kan ane facadens byggesten under overfladen. Tyndpudsen kan desuden indfarves, så facaden kan få lige den farve, du ønsker.
Renovering af facade med tyndpuds vha. vandskuring
Kan bruges på facader bygget af: Mursten, beton- eller gasbetonblokke.
Vandskuring er også en teknik til at påføre tyndpuds, hvor mørtlen påføres i så tyndt et lag som muligt. Derefter bliver facaden skuret jævn med en våd mursten, inden mørtlen er helt tør. Det gør en i stand til at se, hvad facaden er bygget af, selvom den har fået en overfladebehandling. Mørtlen, der bruges til vandskuringen, kan indfarves, så facaden ender med at få den farve, du ønsker.
Renovering af facade med tyndpuds vha. sækkeskuring
Kan bruges på facader bygget af: Mursten, beton- eller gasbetonblokke.
Sækkeskuring er ligeledes en teknik til at påføre tyndpuds, og det foregår på næsten samme vis som vandskuring. Mørtlen bliver på samme måde påført i et tyndt lag, og inden den er helt tør, bliver facaden skuret jævn med en jute- eller lærredssæk.
Derefter børstes muren med en kalkkost for at fjerne løse sandkorn fra mørtlen. Denne teknik efterlader pudsen mere dækkende end ved vandskuring og filtsning, men man kan stadig ane, hvad facaden er bygget af.
Renovering af facade med tyndpuds vha. berapning
Kan bruges på facader bygget af: Mursten, beton- eller gasbetonblokke.
Berapningsteknikken minder meget om sækkeskuring og vandskuring. Forskellen ligger i, at der her bruges en hvidtekost og vand til at skure overfladen jævn, efter mørtlen er påført i et tyndt lag. Når mørtlen er helt tør, børstes facaden endnu en gang for at fjerne løse sandkorn fra mørtlen.
Ved denne overfladebehandling kan man stadig se, hvad facaden er bygget af, og de karakteristiske strøg fra hvidtekosten vil være synlige.
Hyr Arensbach til facaderenovering i Århus, og få ordentlighed og omhyggelighed med i prisen
Både ved store og små byggeopgaver er det en tillidssag at hyre en håndværker, og det er i særdeleshed tilfældet ved en facaderenovering. Det kan være et stort indgreb i husets udseende og beskaffenhed, når man renoverer facaden, og derfor er det vigtigt at sikre sig, at håndværkeren er professionelt udlært og har renoveringserfaring.
Det kan være svært at vurdere, om man har valgt den rette til opgaven, før arbejdet er udført, og facaden står færdig. Det er en udfordring, vi kender til hos Arensbach. Vi kan dog berolige dig med, at vi flere gange har vundet priser på baggrund af vores gode anmeldelser på anmeld-håndværker.dk. Det bunder i, at vi gør utroligt meget ud af god kundeservice – lige fra udformningen af tilbuddet til opgaven er løst, gør vi os umage med, at du er velinformeret og involveret i projektet. Vi er desuden også en del af Byg Garanti, hvilket er en ekstra sikkerhed for dig som kunde hos os.
Vi kan levere en facaderenovering, der lever op til dine forventninger
Vi er kendte i Aarhus og omegn som et godt og veletableret tømrerfirma, og vi har inden for de seneste år udvidet forretningen med opkøb af en murerafdeling bestående af danske, faglærte murere med hænderne skruet rigtigt på. Deres arbejdsgange er gennemprøvede og topprofessionelle, og derfor kan du være sikker på at stå tilbage med en nyrenoveret facade, der både visuelt og håndværksmæssigt lever op til dine forventninger.
Ligesom resten af forretningen lever vores murere op til de værdier, der kendetegner Arensbach nemlig: ordentlighed, overholdte aftaler og omhyggeligt arbejde. Derfor kan du være sikker på, at de møder op til tiden, overholder den aftalte tidsplan og leverer et stykke murerarbejde i absolut topkvalitet. Mangler du en murer til en facaderenovering i Aarhus og omegn, kan du derfor trygt vælge Arensbach til opgaven og forvente et tilfredsstillende resultat.
Facaderenovering fra os
Forestil dig et hus, der står helt skarpt. Den hvide facade er pudset flot op, og der er ikke en finger at sætte på husets udtryk. Endnu bedre er det også, at husets nye facade giver dig et godt indeklima og en bedre isolering af boligen generelt. En facaderenovering har mange fordele. Førstehåndsindtrykket er det, man som oftest tænker på – men du vinder også point på mange andre punkter, som får betydning i hverdagen; bedre indeklima, lavere varmeforbrug, mindre træk osv.
Renovering og restaurering er en spidskompetence hos Arensbach.
Vi er ikke kun et tømrerfirma eller bare et murerfirma. Vi er et større byggefirma med egne murere og tømrere samt et dygtigt hold af bygningskonstruktører, der står for det overordnede overblik i din renovering. Vi tilbyder renovering af alle typer facader og udfører blandt andet efterisolering, facadeisolering, hulmursisolering, facaderenovering af træhus og meget mere. Idet vi er et byggefirma med egne tømrere og murere, er det muligt for os at tilbyde renovering af murstenshuse såvel som træhuse. Vi har den rette erfaring samt kompetencerne til begge dele.
Vil du vide mere om facaderenovering? Kontakt os for en uforpligtende snak.
Derfor skal din facade renoveres
Hvorfor skal man renovere facaden på sit hus? Der kan være flere årsager til at gå i gang med en facaderenovering. Husets udtryk kan være kedeligt at se på, murværket er måske gået i stykker flere steder, eller træværket er blevet råddent. Men det kan også dreje sig om andre forhold. I et gammelt hus er der ofte ikke isoleret godt nok mellem ydermur og indervæg. Det kan betyde, at du har et højt varmeforbrug, eller at det trækker. Derudover kan der være skimmelsvamp, råd eller andet inde bag facaden.
Dette er ofte årsag til et dårligt indeklima i boligen. Er facaden ikke isoleret godt nok, vil den heller ikke være beskyttet ordentligt mod vind og vejr.
Overvej renovering af facade, hvis:
- Der er svamp, råd eller lign. bag facaden
- Du vil beskytte huset mod vind og vejr
- Du vil have huset til at se pænere ud
- Husets facade er beskadiget
- Du døjer med træk og kulde
Fordele ved en facaderenovering
Træd ind i din indkørsel. Bliv mødt af et smukt hus med en fejlfri facade. Det er perfekt vandskuret, og der er ikke den mindste skade på facaden. Går du indenfor, befinder du dig i en bolig med et behageligt indeklima. Du skal ikke bekymre dig om problemer med luftvejene eller for at udvikle astma. Det lyder utroligt, men en dårlig facade kan faktisk være skyld i dette.
For er den slidt og utæt, så giver det grobund for råd og skimmel, ligesom temperaturen i boligen også påvirkes. Dette kan du heldigvis gøre noget ved. Bliver der efterisoleret, og vælger du f.eks. diffusionsåbne materialer til pudsning, kommer du et langt stykke vej til et bedre indeklima.
Hos Arensbach står vores erfarne bygningskonstruktører naturligvis klar til at rådgive dig om de rigtige valg. De undersøger, om det er facaden, der er skyld i det dårlige indeklima, så du kan reagere på det, før det bliver endnu værre.
Vælg facaderenovering og få:
- Et flot førstehåndsindtryk
- En beskyttet facade
- Et bedre indeklima
Giv dit hus et flot udtryk med renovering af facade
En flot og fejlfri facade er med til at give et bedre førstehåndsindtryk af dit hus. Løst puds, beskadiget murværk, råddent træværk – alt dette får din bolig til at fremstå i dårlig stand. Det behøver den ikke være. Det kan blot ske, at du har købt et ældre hus eller ikke har haft tiden eller budgettet til at renovere facaden.
Nu er tiden kommet, og du gør klogt i tage fat i et erfarent byggefirma med stor ekspertise. Arensbach består af dygtige bygningskonstruktører, murere og tømrere med mange års erfaring i at renovere og restaurere huse af enhver slags.
Under 'Projekter' kan du læse meget mere om de byggeopgaver, vi har udført indenfor både murerarbejde, tømrerarbejde, renovering osv. Vi kan hjælpe dig i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg.
Facaden kan renoveres på flere måder
Hvordan renoverer man en facade? Noget af det første man ofte gør, er at sandblæse facaden. Hvorfor tænker du måske? Sandblæsningen er nødvendig for at rengøre facaden for rester af puds, maling, kalk, rust, alger osv. Det er ikke altid nødvendigt. Man gør det dog ofte for netop at sikre, at den nye facade bliver god. Når alle de gamle rester er væk, vil den nye overfladebehandling hæfte sig bedre fast.
Arensbach tilbyder facaderenovering af både murværk og træværk – idet vi har egne murere og egne tømrere. En facade i murværk renoveres blandt andet med hulmursisolering, hvis der er tale om et gammelt murstenshus, hvor dette ikke er gjort tilstrækkeligt. Murstenene kan repareres, og det kan fugerne også. Dog kan det være en fordel at give boligen et nyt look f.eks. ved at kalke, pudse eller vandskure det. Arensbachs hold af dygtige murere har udført murerarbejde på utallige renoveringsprojekter og er derfor oplagte til din facaderenovering.
Træværk er ikke det typiske materiale til et helårshus. Det er dog meget brugt til sommerhuse, og disse kan ofte være beliggende i områder, f.eks. tæt på vandet, hvor facaden tager skade af vind og vejr. I sådanne tilfælde vil vores tømrere udskifte træbeklædningen. Du kan her vælge at gå med en ny træsort, hvis du trænger til et nyt udtryk på huset. Arensbach har udført tømrerarbejde i mange år og er derfor den rette til at hjælpe dig med dette projekt.
Huse med facader i andre materialer, som f.eks. fibercement eller i næsten helt vedligeholdelsesfrie materialer, kræver sjældent en facaderenovering. De skal i stedet løbende renses af for alger og snavs for at holde facaden pæn.
Vælg den rigtige overfladebehandling af facaden
Først er der alt det inde bagved. Det vil sige, efterisolering, hulmursisolering osv. Det er teknisk og kedeligt for dig, og du kan trygt overlade det til os at renovere din facade til et helt nyt niveau. Når vi bevæger os ud til overfladen, kommer du ind i billedet igen. For du skal vælge, hvordan den nye facade skal fremstå. Skal den se ud som før og blot være helt nypudset eller kalket til perfektion? Du kan vælge mellem flere overfladebehandlinger, og det vil som oftest afhænge af, hvilket materiale din facade er renoveret med.
Et træhus kan opdateres med en ny profil ved at vælge en anden træsort. Du kan f.eks. også vælge vedligeholdelsesfrie materialer i stedet for træ på facadens mest udsatte steder – eller skifte hele træfacaden til et lignende materiale, der ikke kræver den store vedligeholdelse.
Murstenshuset kan overfladebehandles på flere måder. Det er op til dig og det udtryk, du ønsker. Skal det kalkes, pudses eller vandskures?
Vi tilbyder professionel facaderenovering
Arensbach er et byggefirma med egne murere og tømrere. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med et væld af forskellige projekter. Facaderenovering er et af dem. Vælger du os til opgaven, er du garanteret en tryg byggeproces hele vejen igennem. Vores dygtige fagfolk er passionerede omkring deres arbejde. De gør deres ypperste for at vejlede dig på bedste vis, så du ender ud med lige den facade, du havde forestillet dig.
Arensbach udfører facaderenovering i Aarhus, Skanderborg, Silkeborg og omegn. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.
De smukkeste facaderenoveringer
Arensbach tilbyder en bred vifte af kvalitetssikre entrepriseløsninger i områderne omkring Århus, Silkeborg og Skanderborg. Arensbach er dog ikke blot et entreprenørfirma, men også et byggefirma med egne murere og tømrere. Vi tilbyder altså helstøbte løsninger uden en masse mellemled, hvorved vi sikrer den højest mulige kvalitet og fleksibilitet i byggeprocessen. Vi er eksperter, når det gælder renovering, om- og tilbygning og er derfor det perfekte valg som aktør, hvis du drømmer om en facaderenovering. Facaden på en bygning er det første, man ser, og derfor er der behov for et ekstraordinært øje for detaljen, når der skal foretages en facaderenovering. Dét garanterer vi hos Arensbach.
Supersolidt omdømme for renovering af facader
Arensbach har et solidt omdømme inden for facaderenoveringer i Århus, Silkeborg og Skanderborg. Vores ekspertise og erfaring gør os til det perfekte valg for enhver, der ønsker at forvandle deres bygningsfacade til noget ekstraordinært. Vores dedikerede team af erfarne murere og tømrere arbejder tæt sammen for at levere kvalitetssikrede entrepriseløsninger, der overgår forventningerne. Vi forstår vigtigheden af en veludført facaderenovering, da facaden er det første indtryk, man får af en bygning. Derfor lægger vi stor vægt på detaljerne og sikrer, at intet overlades til tilfældighederne.
De dygtigste murere og tømrere hos Arensbach
I Århus, og områderne omkring, er Arensbach anerkendt som en førende aktør inden for facaderenoveringer. Med vores omfattende erfaring og ekspertise inden for byggeri og renovering er vi dedikerede til at skabe imponerende facader, der bidrager til byens æstetik og karakter. Vores team af dygtige murere og tømrere arbejder tæt sammen med vores kunder for at forstå deres visioner og behov. Uanset om det drejer sig om en historisk bygning, en moderne ejendom eller et kommercielt kompleks, er vi dedikerede til at skabe enestående facaderenoveringer, der både forbedrer æstetikken og forlænger bygningens levetid. Hos Arensbach er vores mål at skabe facader, der ikke kun imponerer, men også skaber værdi og begejstring for vores kunder og deres by som helhed.
Gratis udbudsmateriale
Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at realisere deres facadedrømme, derfor tilbyder vi gratis udbudsmateriale, når du vælger at bygge med os. Dette sikrer, at vores kunder har en klar og gennemsigtig forståelse af projektet, herunder omkostninger og tidsplaner. Vores team af erfarne fagfolk er dedikerede til at sikre, at din facaderenovering i Århus, Skanderborg eller Silkeborg er en succes fra start til slut.
Vælg Arensbach som din samarbejdspartner, og lad os hjælpe dig med at skabe den perfekte facade, der vil forbedre dit hjem eller din bygning og bidrage til din bys arkitektoniske skønhed.