Bryggers

Renovering af bryggers

Se, hvad vi kan hjælpe med nedenfor.

Få et flot og funktionelt bryggers med hjælp fra Arensbach Entreprise A/S

Bryggerset er for mange en drøm, hvis ikke man er den heldige ejer af vaskemaskine og tørretumbler, eller hvis disse for eksempel er mast ind i et hjørne af badeværelset, hvor der ikke rigtig er plads. Det er måske ikke hjemmets hyggeligste rum, men det er enormt funktionelt. Ved at placere vaskemaskine, tørretumbler og opbevaring af støvsuger og strygebræt i bryggerset, kan disse praktiske – men ikke særligt æstetiske – elementer fjernes fra husets øvrige rum. Det giver både mere plads og større muligheder for at udfolde sig indretningsmæssigt. 

Et bryggers skal dog ikke kun være praktisk – det må også gerne se godt ud. Sådan har de fleste boligejere det. Hos Arensbach Entreprise A/S er vi helt enige. Vi er eksperter i renovering og totalrenovering. Uanset om du allerede har et bryggers, der trænger til at blive frisket op, eller om du skal have etableret et nyt bryggers i et ledigt rum i boligen, kan vi hjælpe dig. 

Bryggers

En bryggersrenovering indbyder til mange indretningsmuligheder

Bryggerset er et praktisk rum, som typisk indeholder vaskemaskine, tørretumbler, støvsuger og diverse rengøringsartikler. Hvis du ikke ønsker eller har plads til et dedikeret vaskerum i boligen, kan du vælge at kombinere det med andre funktioner, som passer til dig og din familie. På den måde får du mest muligt ud af din bryggersrenovering.

Hos Arensbach Entreprise A/S har vi renoveret mange boliger, og vores bygningskonstruktører er eksperter i at se mulighederne i de huse, vi arbejder med. Derfor kan de være behjælpelige med gode idéer til, hvordan du kan indrette dit bryggers i forbindelse med bryggersrenoveringen.

Nyt bryggers kombineret med entré

Mange parcelhuse er indrettet med to entreer – en pæn entré til at tage imod gæster og en praktisk hverdagsentré til at slæbe dagligvarer ind til køkkenet med plads til gummistøvler og flyverdragter. Er det tilfældet i dit hus, er det oplagt at etablere et nyt bryggers i jeres hverdagsentré. Selv hvis dit hjem kun har en enkelt entré, kan det stadig være praktisk at kombinere den med et bryggers.

Når man vælger at kombinere husets entré med bryggerset, er det vigtigt at tænke grundigt over, hvor vaskemaskine og tørretumbler placeres. Entreen er jo det første, du og dine gæster bliver mødt af, og derfor skal den gerne være rar og indbydende at træde ind i. Det kan for eksempel opnås ved at placere maskinerne bag skabslåger eller en skydedør, så de nemt kan skjules.

Hos Arensbach Entreprise A/S har vi lavet mange ombygninger og renoveringer. Vores bygningskonstruktører er eksperter i at udnytte kvadratmeterne bedst muligt, så dit nye bryggers i entreen både bliver funktionelt, pænt og indbydende.

Nyt bryggers kombineret med badeværelse

Eftersom badeværelset allerede er vådrumssikret og har adgang til vandrørene, er det oplagt at kombinere bryggers og badeværelse. Har badeværelset en ledig kvadratmeter eller to, kan der etableres en vaskesøjle – selvfølgelig med øje for, at de praktiske, hårde hvidevarer ikke forstyrrer badeværelsets indretning. Det kan for eksempel løses ved at gemme maskinerne væk bag skabslåger eller en skydedør. Hos Arensbach Entreprise A/S har vi renoveret mange badeværelser, og derfor kan vi sagtens hjælpe dig, hvis du gerne vil have frisket badeværelset op i samme omgang.

Nyt bryggers kombineret med grovkøkken

For mange husejere, eller kommende husejere, er det en drøm at få et køkkenalrum, men det kan også give nogle begrænsninger. Af æstetiske årsager er der nemlig mange, der ikke har lyst til, at diverse køkkenmaskiner og -redskaber skal være synlige i det daglige. Har du det sådan, kan det være en god idé at kombinere din bryggersrenovering med etableringen af et grovkøkken – især hvis bryggerset ligger i forlængelse af køkkenet. Her har du plads til opbevaring og samtidig god plads til det grove køkkenarbejde som at rense grøntsager, kødstykker og fisk. Hos Arensbach Entreprise A/S er vi eksperter i ombygning og renovering, så vores bygningskonstruktører kan sagtens hjælpe dig med at etablere et nyt bryggers kombineret med grovkøkken.

Nyt bryggers kombineret med en kælderrenovering

Hvis dit hus har en velfungerende kælder, er det et oplagt sted at placere de mere praktiske rum i huset – eksempelvis et nyt bryggers. Det kommer naturligvis an på, om kælderen er egnet til det. Derfor kan det være en god idé at tænke bryggerset med ind i projektet, hvis du overvejer at få renoveret din kælder. Vi er eksperter i alle typer af renoveringer hos Arensbach Entreprise A/S, og derfor kan vi uden problemer hjælpe dig med at etablere et nyt bryggers i din kælder – uanset om den skal renoveres først eller ej. 

Nyt bryggers kombineret med fyrrum eller varmepumperum

Hvis dit hus bliver opvarmet med et oliefyr, pillefyr eller en varmepumpe, er det oplagt at etablere et bryggers samme sted. Det er i forvejen et praktisk rum, og derfor vil det give god mening at placere vaskemaskine og tørretumbler her. Det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at rummet har ordentlig udluftning og er indrettet efter kravene til fyrrum. Ønsker du at få etableret et nyt bryggers i dit fyrrum, kan vores bygningskonstruktører hjælpe dig med at sikre, at rummet lever op til alle de brandtekniske krav.

Nyt bryggers i Aarhus: Vælg et lokalt entreprisefirma, der er eksperter i renovering

Det er i høj grad en tillidssag at hyre håndværkere til at hjælpe med renovering af enhver art. Det kan være svært at vide sig sikker på, om man har valgt den rette til opgaven, før arbejdet er udført. Hos Arensbach kan vi berolige dig med, at god kundeservice er helt centralt for os. Det gælder lige fra udformningen af tilbuddet, til vi leverer det færdige og nyrenoverede bryggers til dig. Igennem hele processen gør vi os umage med, at du er velinformeret og involveret i projektet i det omfang, du har lyst til.

Alle vores håndværkere er dansktalende, faglærte og har hænderne rigtigt skruet på. De har en sikker og rutineret arbejdsgang, der sikrer dig et perfekt resultat, som både visuelt og håndværksmæssigt lever op til dine forventninger. Vi arbejder hver eneste dag på at leve op til vores tre kerneværdier: Ordentlighed, omhyggeligt arbejde og overholdte aftaler. Derfor kan du vide dig sikker på, at vores medarbejdere møder op som aftalt og overholder tidsplanen – så du ikke skal bekymre dig om, at renoveringen af dit bryggers trækker i langdrag. 

Vi er stolte af, at vi har et ry for at være et entreprisefirma, man kan stole på. Kontakt os i dag, og få et tilbud på at få renoveret dit bryggers i Aarhus eller omegn.

Kontakt os

Vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt? Det er heldigvis ret nemt. Du skal bare udfylde formularen nedenfor, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Wrapper

Info 1

Info 2

Wrapper 2

Submit sektion

Alt du skal vide om bryggers renovering

Drømmer du om nyt bryggers? Uanset om du er i gang med en totalrenovering eller en mindre makeover af din bolig, kan vi hjælpe dig i mål. Bryggers er især noget af det, vi har stor erfaring med. Vores hold af håndværkere har renoveret og opført adskillige bryggers; bryggers i kombination med badeværelse, bryggers i kælderen, bryggers som grovkøkken og den klassiske: Bryggers som entré.

Et bryggers er ikke noget nyt rum, det har man brugt i mange år. Det ses ofte i ældre boliger. Men i en periode har det været et rum, man har udeladt i plantegningen af boligen. Det er dog blevet aldeles moderne igen, da det er et yderst praktisk rum at have i hverdagen. Det er et ideelt til opbevaring og vasketøj og fungerer ligeledes perfekt som en uformel entré til boligen.

Hvordan kommer du i gang med at få lavet et bryggers? Der er flere ting, du skal overveje. Det kan du læse mere om nedenfor. Vi har samlet de vigtigste punkter, du skal tænke over. Ligesom vi forklarer dig mere om processen, når du vælger os til at renovere dit bryggers eller opføre et nyt ét.
 

Inden du går i gang

Du kan have mange idéer til, hvordan dit bryggers skal se ud. Måske har du allerede et bryggers, der skal ombygges til at være mere moderne og brugbart. Det kan også være, at du har et rum i boligen, du ikke bruger, som du vil lave til bryggers. Det er naturligvis et større projekt at bygge et bryggers fra bunden. Derfor giver det god mening at få rådgivning. Det kan du få fra vores dygtige bygningskonstruktører - de ser mulighederne i dit hus og hjælper dig med at udnytte dem.

Hvilket type bryggers skal det være?

Bryggers som entré
Det er det moderne og mest oplagte valg. Mange vælger denne løsning, hvis de har to indgange i boligen. Hvorfor ikke bruge den ene indgang som et praktisk rum i hverdagen?

Bryggers som vaskerum (evt. i kælderen)
Har du ikke plads i selve boligen, giver det god mening at rykke bryggersdrømmen ned i kælderen. Det kan være en smart og praktisk løsning.

Bryggers som grovkøkken og til opbevaring
Et tilstødende rum til dit køkken eller til entréen er også oplagt som bryggers. Måske har du allerede sådan et rum, der blot kræver lidt opdatering og ombygning. Nye materialer, smartere løsninger og andre klinker på gulvet.

Bryggers sammen med fyrrum eller lignende 
Lidt har også ret, dit bryggers behøver ikke være en balsal. Det kan sagtens være i kombination med dit fyrrum, at du får opsat nogle gode skabe, en håndvask og en vaskesøjle. Hvorfor ikke udnytte dette rum, som ikke bruges til andet end at huse dit fyr?

Der er et væld af muligheder. Selvom du tænker, at der ikke er plads til et bryggers i din bolig, kan det i de fleste tilfælde sagtens lade sig gøre. Det er naturligvis afgørende, om du har et helt rum ledigt eller blot noget af et rum til rådighed.
 

Vi starter med en samtale om dine ønsker

Hvad skal dit bryggers kunne? Det første der sker, når du kontakter os, er, at vi aftaler et møde til en uforpligtende snak. Her kan du smide alle dine idéer til bryggersrenoveringen på bordet. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der er muligt, hvad der passer til dit budget og vi afklarer også, hvad der kan lade sig gøre.

Dine ønsker til et bryggers kan være mange.

Måske drømmer du om et vaskerum/bryggers i kombination med dit badeværelse? Det er et af de letteste og mest praktiske steder at placere dit bryggers, da der allerede er adgang til vand. Det kan eksempelvis gøres på stilfuld manér med en vaskesøjle gemt bag en låge.

Det kan være, du har købt en ældre bolig, hvor bryggerset allerede er etableret som en entré. Her kan du have ønsker til mere moderne materialer og mere praktiske løsninger. Et bryggers bygget for 50 år siden lever sjældent op til de behov, vi har i dag.

Et tilstødende rum til køkkenet er oplagt til bryggers. Du har måske allerede indrettet dette rum til opbevaring eller viktualierum. Nu mangler der blot en vask, nogle skabe og måske plads til en vaskemaskine - det klarer vi hurtigt.

Som du kan høre, har vi masser af idéer til dit bryggers. Men det er fuldstændig op til dig. Du kan finde inspiration her på siden og se nogle af de bryggers, vi gennem tiden har renoveret.

Udbudsmateriale er gratis, når du vælger os

Efter vi har taget en snak sammen, kan vi give dig et overslag på, hvad det skal koste at renovere dit bryggers. Vil du gå videre med dette, går vi i gang med at udarbejde dit udbudsmateriale med det samme. Det vil typisk være normen, hvis der er tale om en større renovering. Dette udbudsmateriale er altid gratis, når du vælger at bygge med os.

Hvorfor vælge Arensbach til at renovere dit bryggers? Det skal vi sige dig, med os som samarbejdspartner får du:

- Konkurrencedygtige priser
- Erfarne håndværkere
- Faglig ekspertise

Arensbach bygger med kvalitet og godt håndværk i fokus. Vi hjælper dig med at udvælge de bedste materialer til dit bryggers, på den måde er du sikret et solidt bryggers med lang levetid.

Under renoveringen af dit bryggers

Vælger du os til din renovering af bryggers, skal du ikke bekymre dig om noget. Vi står for hele processen og sørger for, at alt forløber som det skal. Støder vi på nogle udfordringer undervejs, får du det altid at vide i god tid. Generelt kan du dog regne med, at vi overholder deadlines og bygger efter dine ønsker og krav.

Samtidig kan du have ro i maven. Vi har styr på alle gældende regler og krav til renovering eller tilbygning af nyt bryggers. Du skal ikke bekymre dig om, hvor vidt det nye rum lever op til byggeloven.

Når bryggerset er færdigt

Voila! Så fik du dig et nyt bryggers. Det går sjældent så hurtigt, at du blot kan knipse med fingrene og have et nyt bryggers dagen efter. Det er en proces, der starter med dine idéer og det første møde med os - det udvikler sig til en konkret aftale og en fastlagt tidshorisont for opgaven.

Vi giver dig altid en overskuelig plan, så du ved, om det tager 1 uge at shine dit eksisterende bryggers op, eller det skal tage 6 uger at opføre et helt nyt bryggers. Når det er færdigt, gennemgår vi det sammen, så vi er sikre på, at alt lever op til dine forventninger.

Kontakt os for en uforpligtende snak om bryggersrenovering i dag.