
Renovering af det gamle rådhus i Horsens
Vi er meget glade og stolte over, at have været hovedentreprenør på dette fantastiske projekt og vi kan nu her i 2023 “skrive os på”, som nogle af de heldige, der har bidraget til at renovere og bevare det gamle rådhus.
Vi har etableret en stor og flot kantine, møderum og toiletfaciliteter i det uudnyttet tagrum på det gamle rådhus i Horsens. Det har været en helt fantastisk opgave, som vi er utrolig stolte af at have vundet som hovedentreprenør. Opgaven passer perfekt ind i vores passion for renovering og særligt renovering af historiske bygninger som er noget vi drømmer om at komme til at lave meget mere af.
Da bygningen er fredet er alt lavet med respekt for bygningens arkitektur og de gamle bjælker er blevet bevaret synlige inde i bygningen. Det gamle lerindskud er blevet reetableret de steder det var skadet. Skunke, lofter og vægge er lavet med ru forskalling og rørvævs puds, som man gjorde i gamle dage. Gulvene er blevet belagt med et klassisk ”husmands” fyrtræsgulvplanker over hele etagen. Mellem spærene har vi lavet en slank konstruktion med et højisolerende produkt afsluttet med smukt akustikpuds.
Vores samarbejdspartner @p-olesen har saneret etagen for miljøfarlige stoffer. I samarbejde med @søberg vvs er der blevet etableret nye støbejernsradiatorer, udført magen til de oprindelige. Og @mundelstrup el har trukket de nye el installationer. @vimaler har lavet malerarbejdet og de flotte akustikpudslofter mellem spærene. Tak for det gode samarbejde!
Tak til vores dygtige håndværkerteam på sagen hvor Rene, Emil, Aslak og Frederik har været primære tømrere og Mads og Dawud har været primære murere og vores tømrer Aslak har været tovholder på pladsen.
Alt i alt har dette bare været et super fedt projekt og det færdige resultat står bare kniv skarpt. Afleveret mangelfrit og til aftalt tid. Tak til bygherre @m+ejendomme for muligheden og tilliden.
Kontakt os endelig for en uforpligtende snak, hvis du mangler et byggefirma til et lignende projekt eller måske noget helt andet. Vi står altid klar til at hjælpe dig!