Renovering eller totalrenovering i Aarhus og omegn - lad os stå for det hele

Se, hvad vi kan hjælpe med nedenfor.

En renovering eller totalrenovering kan forbedre din bolig, så du får mest muligt ud af de eksisterende kvadratmeter. Det giver boligen en tidssvarende opdatering, hvad angår dagslys, arkitektur og komfort.

 

I en ældre bolig kan kvadratmeterne ofte udnyttes bedre, så du og din familie kan få lige det hjem, I ønsker. Det kan I opnå ved for eksempel at nedbryde et par vægge eller flytte køkkenet. Det kan også være, at boligrenoveringen er af mere energimæssig karakter, såsom efterisolering af tag, vægge, gulv eller udskiftning af vinduer til mere energivenlige ruder - på den måde kan du opnå en bedre energimærkning på boligen. Hos Arensbach A/S er vi eksperter i renovering, og vi har udført mange renoveringer og totalrenoveringer i Aarhus og omegn. 

Læs videre og bliv klogere på, hvilke muligheder du har, og hvad du skal tage stilling til, når du renoverer.

Totalrenovering

Hvad indebærer det at renovere?

Arensbach A/S er specialiserede i renovering af private boliger. Vi arbejder hele tiden på at udvide vores horisont og holde os opdaterede på nye trends samt mulighederne inden for renovering. Vi udfører alle typer renoveringer i boliger af enhver slags, så uanset om det er din villa, lejlighed, rækkehus, parcelhus, kolonihavehus eller dit sommerhus, der trænger til fornyelse, så kan du trygt overlade det til os.

Hos Arensbach A/S mener vi, det er vigtigt, at din bolig kan opfylde lige netop dine behov og ønsker. Bor du i en ældre bolig, kan du med en renovering for eksempel sætte dit eget præg på hjemmet og derved få din drømmebolig. Samtidig kan en renovering også være en fordel i forbindelse med et fremtidigt salg – det kan nemlig øge værdien af din bolig.

Uanset om du ønsker en ombygning, udskiftning af vinduer og døre, nyt tag, efterisolering, nye lofter og gulve eller en totalrenovering, så er der ikke en opgave, der er for stor til os. Vi har flere års erfaring med renovering og totalrenovering, og vi har helt styr på alle led i den komplicerede proces. Der indgår som oftest forskellige faggrupper i en renovering, hvilket kan være kompliceret at styre og overskue. Da vi er specialiserede i hoved- og totalentrepriser, tager vi os af byggestyringen, så du ikke selv skal holde overblikket. Vi sørger for, at processen bliver nøje planlagt med alle faggrupper, og vi sikrer den hurtigste og mest effektive byggeproces for dig. 

Udover den komplekse byggestyring, sætter vi også en stolthed i håndværksfaget. Når vi står for en renovering, gør vi det med stor respekt for den eksisterende bygning og dens stil. Det har vi altid med i vores overvejelser, når vi skal give et bud på en renovering. Hvis du eksempelvis har tvivlsspørgsmål i forhold til valg af materialer, vejleder vi dig gerne og giver vores professionelle anbefalinger. 

Vi har udelukkende samarbejdspartnere med samme værdisæt som os, da det er vores måde at sikre et resultat, vi kan stå inde for. På den måde er du, i vores øjne, sikker på at gøre en god investering. Du skal blot tage stilling til, hvad du synes, der trænger til fornyelse og optimering i dit hus. Det kan du finde inspiration til her.

Hvad skal jeg starte med?

Det kan være svært at se, hvor du skal starte, hvis du allerede bor i en velfungerende bolig. Derfor er det en god idé at starte med at overveje, hvad du gerne vil opnå med din renovering. 

Er der noget i din bolig, der trænger til fornyelse? Det kan være et gammelt tag, der har brug for en kærlig hånd. Måske ønsker du et mere moderne udtryk i din bolig − det kan du opnå ved at investere i et nyt køkken. Det er også en mulighed at give en helt ny funktion til et rum - for eksempel ved at nedbryde en væg og derved få et køkken-alrum, hvor familien kan samles. En helt anden motivation til at renovere din bolig kan være energioptimering. Du skal altså kort fortalt gøre det helt klart, hvad du ønsker at få ud af din renovering. 

Har du selv ideerne, og ved du, hvordan din renovering skal se ud, når den er færdig, kan vi hjælpe dig med vores entreprenørudbud. Deri får du alle nødvendige tegninger samt en nøje udspecificeret ydelsesbeskrivelse for alle faggrupper. Entreprenørudbuddet er gratis, hvis vi skal stå for din renovering. Du kan læse mere om vores entreprenørudbud her.

Ved større renoveringer eller totalrenoveringer anbefaler vi, at du forbereder en skitse og definerer opgaven i stikord − gerne rum for rum. På den måde kan vi sammen få et godt overblik, og det giver både dig som bygherre og os et godt udgangspunkt, når vi kommer på besøg for at vurdere opgaven.

Totalrenovering

Har du brug for sparring og ideer til indretning, kan det være en god idé at få hjælp fra en arkitekt, der kan komme med nye ideer og tegninger til ombygningen. Tag gerne kontakt til os, så sætter vi dig i kontakt med et dygtigt arkitektfirma, som kan hjælpe dig med udviklingen af dit projekt. 

I forbindelse med din renovering kan det også være en god idé at sparre med en ejendomsmægler. Det er vigtigt at have viden om, hvad huset kan bære i forhold til udgifter, og hvad der kan bidrage til en eventuel værdistigning. Det kan være en stor fordel, når der skal fastsættes et budget.

Hvad koster en renovering?

Vi kommer ikke uden om, at prisen har en betydning, når det kommer til valget af fagfolk. Hos Arensbach har vi øje for kvalitet og det gode håndværk – og vi udfører arbejdet til en god pris. Vi er ikke kendt som et firma, der går på kompromis med resultatet. Vi er til gengæld kendt som et firma, der flere år i streg er kåret som Årets Tømrerfirma og leverer god kvalitet til en fair pris. Og det ry vil vi gerne blive ved med at leve op til. 

Vi kan naturligvis ikke oplyse en universel pris for en renovering, da der er mange parametre, der skal tages højde for. En tommelfingerregel er dog ca. 12.000 kr. inkl. moms pr. m2 målt udvendigt ved en indvendig totalrenovering. Ved en renovering, hvor både tag og vinduer eksempelvis udskiftes, skal dette tillægges prisen. Det har selvfølgelig stor betydning for prisen, hvor dybdegående renoveringen er, materialevalg, valgte løsninger og de eksisterende forhold er heller ikke uden betydning.

Totalrenovering

Særligt om totalrenovering

Ønsker du en totalrenovering af din bolig, er der mange aspekter, som skal gå op i en højere enhed.

Det er uundgåeligt, at flere forskellige faggrupper skal involveres i projektet. Det kræver en særlig koordinering at skabe en effektiv proces, så din bolig kan stå færdig hurtigst muligt. Med vores specialisering i renovering, er det ikke noget problem for os at varetage koordineringen. Vi klarer al byggestyring for dig og sørger for, at du får en god oplevelse.

Hos Arensbach A/S har vi et hold af faste og kompetente samarbejdspartnere, som er repræsenteret i alle de faggrupper, der er behov for i dit projekt. Inden vi går i gang, sørger vi for at vejlede dig grundigt, og vi lægger en detaljeret handleplan, så det altid er tydeligt, hvor langt vi er i processen.

Ved en totalrenovering skal du også være særligt opmærksom på kvaliteten af udbudsmaterialet. Et sparsomt udbudsmateriale med udetaljerede tegninger kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Det resulterer oftest i en højere pris ved entreprenøren, da vedkommende er nødt til at sikre sig mod uforudset ekstraarbejde eller misforståelser. Derfor anbefaler vi altid, at du gør brug af vores entreprenørudbud. På den måde sikrer du dig et detaljeret udbudsmateriale, så du kan få en skarp pris på din renovering.

Det kan også være nødvendigt at flytte ud under byggeprocessen, da byggeriet i en totalrenovering omfatter flere rum i din bolig. Det bidrager til at sikre en optimal og effektiv proces, så din renovering kan stå færdig hurtigst muligt.

Vi glæder os til at give et uforpligtende bud på din renovering

Hos Arensbach A/S i Aarhus er vi særligt dygtige til renovering og totalrenovering, og vi sætter en ære i at levere kvalitetshåndværk. 
Klik her for at se eksempler på nogle af de renoveringer og totalrenoveringer i Aarhus og omegn, som er udført af Arensbach A/S.

Renovering

Vi gør altid alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at du får en god byggeoplevelse. Det gode samarbejde starter med at give dig den rette rådgivning i tilbudsprocessen, så du ikke får ubehagelige overraskelser undervejs. Vi ved nemlig, at succeskriterierne for en god byggeoplevelse er ordentlighed, overholdte aftaler og omhyggeligt håndværk.

Vi kommer gerne på besøg for at vurdere renoveringen og efterfølgende give dig et tilbud, hvis det er en opgave for os. Det er selvfølgelig uforpligtende, men vi tør godt love, at du ikke bliver skuffet, hvis du vælger at indgå et samarbejde med os. Vi laver altid en skriftlig aftale - det er både din og vores sikkerhed for en god byggeproces. Vi er et fleksibelt firma, hvor du har indflydelse på processen, og vi leverer altid det færdige arbejde til tiden.

Kontakt os

Vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt? Det er heldigvis ret nemt. Du skal bare udfylde formularen nedenfor, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Wrapper

Info 1

Info 2

Wrapper 2

Submit sektion